Øksendrup kirkes historie, og billeder.Indledning
Øksendrup kirke
Øksendrup Kirke ca. 1100-1450 Øksendrup by blev anlagt i tidlig middelalder omkring år 1000, engang i 1100-tallet kunne man indvie byens kirke, opført i romansk rundbue stil af kampesten på et fundament af granit. Det var en enkel ca. 18 m. lang bygning, bestående af skibet og et lige afsluttet kor. Kirken havde to indgangsdøre, én til hvert køn. Mandedøren var anbragt i sydsiden, mens kvindedøren, der for længst er muret til, sad over for mod nord. Vinduerne var ganske små og sad højt oppe; et af dem kan stadig ses i nordsiden udefra. Kirkegården lå spredt over et stort areal. Det er først meget senere, den er blevet indhegnet af en stenmur. Også kirkens indre var i de første århundreder præget af den yderste enkelthed efter den tids stil med fladt bjælkeloft, kampestensalter og formentlig lergulv. Lige indenfor mandsdøren stod granitdøbefonten. Placeringen skyldtes, at ingen måtte komme ind i kirken uden at være døbt. Under datidens katolske messe tog man imod Guds ord stående eller knælende. Kirkestole eller bænke fandtes derfor ikke. Helt op i senmiddelalderen fremstod kirken i denne enkelhed, men o. 1450 blev den forlænget mod Øst. Der blev tilføjet et våbenhus mod Syd og endelig kom der et tårn.
Kirkens ydre fra omkring år 1450 Tårnet blev bygget i forlængelse af skibet i munkesten og med kamtakker på gavlene. Man brød den gamle vestmur ned og brugte kampesten som fundament. Det var dog ikke solidt nok og gav senere efter for den store vægt. Tårnet slog store revner og måtte understøttes. Resultatet blev opførelsen af den særdeles dekorative, specielle, høje og svære sprængbue, der står skråt ud fra hjørnet – den eneste af sin art i Danmark. Tårnet er for øvrigt Gudme Herreds eneste ”forkert vendte” med gavlene i nord-syd retning i stedet for almindeligvis øst-vest. Ifølge ældre tiders folketro er der et kirkelam i tårnet; det er genfærdet af dette lam, der blev indmuret ved opførelsen af bygningen, som viser sig ved nattetide i kirken eller på kirkegården som varsel om snarlig død. I tårnet hænger i dag to klokker, hvoraf den ældste er et lybsk arbejde fra 1636. Den yngste er støbt på Allerups Jernstøberi i Odense 1891.
Øksendrup kirke set med våbenhuset. Munkesten blev brugt, da koret samtidig blev forlænget med 5 m. Det nye kor blev forsynet med fem store vinduer, to mod nord, et mod øst og to mod syd. Det ene nordvindue og øst vinduet blev dog senere muret til igen. I korets nordvæg findes den dag i dag en gemme niche. Den slags var beregnet til skjulested for kostbarheder i krigstilfælde, da man håbede, at kirken var det sidste sted, der blev røvet. Lejetropper har dog gang på gang gjort denne antagelse til skamme. Også de to stræbepiller udvendigt på hver af kirkens langsider kom til ved den store ombygning. Kirkens flade bjælkeloft blev nemlig erstattet med hvælvinger; da bjælkerne blev savet midt over inde ved murene, måtte der rejses stræbepiller for at bøde på det tryk, som de nye hvælvinger kom til at øve udadtil. Udenfor kirken mod vest er der bevaret en prægtig sengotisk kirkegårdsportal med køreport og låge. En bygning, der derimod ikke er bevaret, er kirkeladen. Som enhver anden kirke har Øksendrup kirke haft sin lade, hvor bønderne kunne indlevere deres tiendekorn. (Tiende, var en af datidens måder at betale skat på). Øksendrup kirkelade eksisterede endnu i 1664. Måske gik den i slutningen af 1600-årene over til andet brug som så mange andre kirkelader gjorde. En del indrettedes til fattighuse. Den nyeste tilføjelse er kapellet fra 1968, tegnet af arkitekt Ebbe Lehn-Petersen, Odense. Kirkens indre. Alteret, opført i munkesten, menes at stamme fra den store ombygning midt i 1400-tallet. Det gør formentlig også relikvierne efter den nu ukendte helgen, som kirken i katolsk tid (før Reformationen 1536) var indviet til, og som siden 1945 har været indmuret i altrets bagside i en ”helgengrav” med glas for. Her ses en såkaldt relikviekapsel, som rummer en fodrodsknogle af et menneske samt en mindre blykapsel indeholdende en ubestemmelig ben splint. Altertavlen, udskåret i træ, er et veludført højrenæssance arbejde fra 1613 med slanke søjler og ornamentik. I lange tider var tavlen egetræsmalet, men ved en restaurering i 1934 fik den sine nuværende lyse farver.
Alterbilledet i Øksendrup kirke. Alterbilledeter en kopi af A. Dorphs ”Kristus i Getsemane”, udført af N. Lindberg, Nr. Broby, i 1937. originalen findes i Gl. Tommerup kirke på Midtfyn. Dorphs billede afløste et ældre tavlemaleri, som nu hænger bagerst i skibet på nordvæggen. Det er en ringe kopi fra 1824 af C. W. Eckersbergs ”Christus i Getsemane” fra samme år. Eckersbergs maleri kan i dag ses i Vor Frue Kirke i Svendborg. Alterkalkenfra 1699 er skænket af Glorup Gods, som også har givet de to store malmstøbte gotiske alterstager med løvefødder. Den syvarmede lysestage – en Titusstage af bronze – er kommet til i 1936. Alterdugen er udført i veneziansk syning, er syet af damer fra Øksendrup i 1970.
Døbefonten,der er lige så gammel som den ældste del af kirken, er et smukt stenhugger arbejde, udført i granit i romansk stil. Den glatte kumme er klokkeformet med profileret mundingsbælte. Foden der er delvist skjult i gulvet, er typisk firkantet med udhuggede buer. Dåbsfadet i messing er fra ca. 1600 og ligeledes skænket af Glorup Gods.
Den romanske granit døbefont. Prædikestolenfra o. 1590 er udskåret i eg med charmerende renæssance ornamentik af gotiske fantasifigurer, hvis betydning står hen i det uvisse. Efter i lange tider at have været egetræsmalet, og fra 1934 brunlakeret, fik den ved en restaurering i 1988 endelig sit oprindelige udseende tilbage. Lydhimlen af fyrretræ er i renæssance fra 1620’erne. Den fremstod også brunlakeret og med blåmalet loft indtil 1988. Restaureringen afslørede en elegant ældre ornamentik i loftet, som nu er blevet trukket frem. Det samme gælder ydersidens indskrift, et citat fra Sl. 84 fra Det Gamle Testamente fulgt af pastor Laurits Nielsens navn. Der står: ”Sal 84 Min Siel Lengis Oc begerer Inderlig Att komme Till Herrens Forgaard. Dominus Laurentius Nicolai Ecclesiæ Pastor”. Hr. Laurentius Nicolai – Laurits Nielsen – var præst i Øksendrup 1626-1657. Prædikestolens yngste dele er de nederste bemalede hængepartier, som antagelig stammer fra 1800 årene. Ved restaureringen i 1988 blev også bænkene, de ny gotiske stolestader, sat i stand, hvorved den gamle egetræsmaling blev erstattet af den nuværende bordeaux farve. Hvordan den egetræsmalede stil, som kirken før i tiden var så stærkt prægede af, tog sig ud, kan man i dag se på pulpituret. Det blev tegnet og opført i 1919 – 1921 af gårdejer Hans Knudsen, Øksendrup, som tog initiativ til, at kirken kunne få et orgel, betalt af frivillige bidrag fra de fleste af sognets beboere.
Prædikestol og lydhimmel fra renæssancen. Orglet– bygget 1885 af det kendte københavnske orgelbyggefirma A. H. Busck & Sønner, blev købt brugt af Katholsk-Apostolisk Kirke i hovedstaden og kunne tages i brug i 1921. Ved denne lejlighed påmaledes pulpiturbjælken denne indskrift, forfattet af Hans Knudsen: ”Først og fremmest dette Orgel være til vor hellige, treenig Guds Ære”. Kalkmalerier. Under kirkens restaurering i 1988 blev store revner i murværket udbedret. Ved den lejlighed dukker rester af kalkmalerier op, hvoraf man i dag kan se to kors på skibets nordvæg. Det lille, enkle viekors daterer sig tilbage til kirkens indvielse i 1100-årene, hvor biskoppen, efterfulgt af 12 præster, efter datidens skik gik rundt i kirken, stænkede med vievand og skrev 12 kors på væggene. Ved hvert af dem sattes brændende lys. Korsene henviste ligesom de 12 præster til de 12 apostle, der gik ud i verden for at døbe hedningene. Siden blev korsene malet op. Oprindeligt har der sikkert været 12 sådanne viekors i Øksendrup kirke. Det andet, noget mere kunstfærdigt kors, stammer fra ”Træskomaleren” som havde kalkmaleriværksted på Fyn i 1400-årene, og som kendes fra en snes andre kirker på øen. Han brugte træsko som signatur, deraf navnet. Formentlig har han dekoreret kirken efter den store ombygning o. 1450. Det træskomotiv, han efterlod sig i én af Øksendrup kirkes hvælvinger, er senere kalket over. Udsmykninger. På nordsiden i skibet hænger et sengotisk krucifiks fra o. 1500. Oprindelig befandt det sig over indgangsdøren, egetræsmalet, men maler N. Lindberg restaurerede det i 1934, hvorefter det blev flyttet frem i kirken. Kirkeskibet er fremstillet af karetmager Kasper Groth, Øksendrup, og er model af skoleskibet Danmark. Det blev ophængt i 1951.
Foto Det sengotisk krucifiks fra o. 1500
Begravelse inde i kirken. Under hele koret finder man en krypt med tøndehvælvinger af røde sten. Nedgangen hertil er nu lukket og krypten er fyldt op med grus og sten. Den er gravsted for oberst H. F. Pultz, død 1714, og flere af hans familiemedlemmer. I midtergangen i tårnet ligger to gravstene over et ægtepar Anders Petersen Skriever, død 1635, og Chizel Andersdatter, hvis dødsår ikke længere kan læses. Inskriptionerne fortæller, at parret ”bode på Øksendrupgaarden” – en temmelig stor hovedgård beliggende i landsbyen, indtil den i de første årtier af 1600-årene blev udstykket.
Tekst: Rie Holm.
Revideret i 2013 af Nanne Mølhave sognepræst i Langå-Øksendrup-Svindinge.
Anvendt litteratur: De danske Kirker. Red. Erik Horskjær. Sydfyn, bd. 8 København 1967.
Henrik H. Jansen: ”Træskomaleren. – Et fynsk kalkmaleriværksted i 1400-tallet” Skrifter fra Svendborg & Omegns Museum. Bind 30. 1991.
Louis P. Jensen: ”En sydøstfynsk lokalhistorie”. Svendborg 1951.
Jette Kjærboe: ”C. W. Eckersbergs altertavler”. IN Kunstmuseets Årsskrift 1975, LXII. Statens Museum for Kunst, København 1976, p. 119-164. Trap: ”Danmark”, bd. 5. 1957 Beretninger: Beretninger fra pastor Hanne Davidsen, Langå, 1988 og fhv. gårdejer Kai Erik og Erna Høvsgaard, Øksendrup, 1992. ”Regnskabsbog over Orglet og dets tilhørende Pulpitur i Øksendrup Kirke. Samt Bidragsydernes Navne og deres Bidrag dertil”, gårdejer Hans Knudsen, Øksendrup 1919-1923. Foto: Taget i 2013af Henrik Thomasen medlem af MR og Nanne Mølhave, sognepræst.
|
Foto af Øksendrup kirke 2013.